Publiceret 24. august 2026 kl. 01:59
Et sæt endemål ser ud som en kasse med mange næsten ens stålklodser. Det er det ikke. Det er et talsystem, hvor hver enkelt størrelse er valgt, så nogle få klodser lagt sammen kan ramme praktisk talt et hvilket som helst mål i trin på en tusindedel millimeter.
Hvad det er
Et sæt stålendemål M112, klasse 2, efter ISO 3650.
- 112 klodser, herunder tusindedels-serien 1,001 til 1,009 mm i trin på 0,001 mm
- Hårdhed 63-65 HRC
- Udvidelseskoefficient (11,5 ±1) · 10⁻⁶ pr. grad
- Tværsnit 30 x 9 mm for 0,5 til 10 mm, 35 x 9 mm over 10 mm
- Leveres i træetui med producentens måleprotokol
Sådan bygges et mål
Reglen er at tage den sidste decimal først. Skal man have 47,623 mm, begynder man med 1,003 for at rydde tusindedelen, derefter 1,12 for hundrededelen, så 5,5 og til sidst 40. Fire klodser, og summen er præcis. Med den fremgangsmåde falder antallet af klodser i stakken næsten altid ned på tre til fem — og det er ikke tilfældigt, men netop derfor sættets størrelser er valgt, som de er.
Klodserne holdes ikke sammen af magnetisme. De wringes — skubbes mod hinanden med et let tryk og en drejning — og bagefter hænger de sammen så kraftigt, at man kan løfte hele stakken i den øverste klods. Fladerne er så plane og glatte, at der praktisk talt ikke er luft imellem dem, og det tynde lag tilbage er så tyndt, at stakkens længde regnes som den rene sum af klodserne. En stak, der er wrunget rigtigt, opfører sig som ét stykke stål.
Klasse 2 og måleprotokollen hører sammen. Klassen fortæller, hvor stor afvigelse den enkelte klods må have. Protokollen fortæller, hvor stor den faktisk er, klods for klods. Det er den forskel, der gør et værkstedssæt brugbart til fint arbejde: har man brug for mere end klassen garanterer, kan man regne den kendte afvigelse ind i stedet for at købe en dyrere klasse.
Udvidelseskoefficienten står på sættet af en grund. Endemål er defineret ved 20 grader. En stak på 100 mm ændrer sig omkring 5,75 µm ved en afvigelse på fem grader — mere end hele tolerancen på mange af de mål, man bruger stakken til at kontrollere. Derfor lader man klodserne udligne temperatur før brug, og derfor håndterer man dem så lidt og så kort som muligt: en hånd er cirka sytten grader varmere end måleværelset.
Tre typiske anvendelser
- Kontrol af måleudstyr: indstilling og verifikation af mikrometre, målure og indvendige måleinstrumenter mod et kendt mål.
- Opstilling i maskine: indstilling af anslag, højder og afstande, hvor et kendt mål er hurtigere end en måling.
- Værktøjsmageri: som normal ved fremstilling og kontrol af lære, fikstur og skabelon.
Hvorfor det betaler sig
Et sæt endemål er ikke et måleinstrument — det er det, alle de andre måles imod. Uden en uafhængig reference kan man kun konstatere, at to instrumenter er uenige, ikke hvilket af dem der har ret. Med et sæt i skuffen bliver spørgsmålet afgjort på et minut, af den der står med instrumentet, i stedet for at vandre videre som en tvist mellem to skift eller mellem leverandør og kunde.
Og fordi klodserne er hærdede til 63-65 HRC, holder de i årtier med almindelig omtanke. Det er en af de få anskaffelser i et værksted, hvor den, der køber den, sjældent er den sidste, der bruger den.